“Confidence in Motion” er det løfte, Hymer præsenterer på Caravan Salon 2026. Det kommer blandt andet til udtryk i den nye Hymer B-ML, som redefinerer selvsikkerhed på rejsen, samt i en række andre nyheder fra premiumproducentens modelprogram.
Den nye Hymer B-ML – suverænitet som designprincip.
Centralt på Hymers messestand står premieren på den nye B-ML. Flagskibet på Mercedes-Benz Sprinter-basis fås i planløsningerne I 780, I 880 og T 780 og står for ubesværet og suveræn rejsekomfort.
De nye forlygter giver B-ML I en karakteristisk front med høj genkendelighed. Indvendigt har Hymer fokus på et helstøbt materialekoncept, der konsekvent går igen fra flader og samlinger til greb og fine detaljer. Der kan vælges mellem to nøje afstemte stiluniverser: Rochefort Valnød tilfører dybde og raffinement, mens Matara Teak skaber en lys og luftig atmosfære. Som ekstraudstyr fås det funktionelle designkøkken med dobbeltvask, bordplade i mineralmateriale og svanehalsarmatur. Den nye eksteriørfarve Tarmac Grey, en varm jordfarve med tydelige grå undertoner, giver B-ML en rolig og samtidig selvsikker fremtoning.
Flagskibet sætter også nye standarder for selvforsyning med et 330 watt solcelleanlæg, op til 360 Ah litiumbatterikapacitet, en opvarmet og isoleret ferskvandstank på 200 liter samt en gastank som ekstraudstyr.
Hymer CrossOver – skabt til det ukendte.
To editionsmodeller får salgsstart i Düsseldorf i et markant nyt look. ML-T 570 CrossOver og Grand Canyon S 600 CrossOver deler samme DNA: firehjulstræk som standard på Mercedes-Benz Sprinter-basis, LED-lysbjælke over førerhuset, undervognsbeskyttelse til motor og vandtank, All-Terrain-dæk samt en selvforsyningspakke, der gør det muligt at være uafhængig i op til ti dage.
Det nye udtryk følger designsproget fra Venture S. ML-T CrossOver kommer i Tarmac Grey med førerhus i Obsidian Black og stiluniverset Native Bamboo, mens Grand Canyon S CrossOver kommer i Slate Grey med stiluniverset Ivy Green og et nyt elektrisk offroad-indstigningstrin. Begge modeller kan som ekstraudstyr fås med læderkombinationen Tallinn med markant diamantquiltning.
Hymer Xperience – klar til afgang.
Xperience-familien udvides med tre nyheder. ML-T 570/580 Xperience kommer i den nye farve Stone Grey og er som standard udstyret med 9G-TRONIC-automatgear, Mercedes-Benz-assistentpakke og MBUX-multimediesystem. Exsis-t 580 Xperience forbliver en del af modelprogrammet som en let autocamper med en totalvægt på under 3,5 ton og en pakkefordel på 9.990 euro.
De Fiat-baserede Camper Vans samles nu under Yellowstone-modelserien med fem planløsninger: 540, 600, 601, 602 og 640. Der tilbydes to editionspakker, Xperience og Xperience Premium, med udstyr fra automatgear og LED-forlygter til fulddigitalt cockpit og 10-tommers infotainmentsystem. Derudover tilbyder modelserien den største ferskvandskapacitet i Camper Van-segmentet på 110 liter og som ekstraudstyr den bredeste seng i et hævetag til en Camper Van.
Hymer B-MC i bestseller-planløsningen 580
Den nye B-Klasse ModernComfort-planløsning 580 kombinerer et nydesignet sidekøkken og et opdateret komfortbadeværelse med en klart struktureret ruminddeling. Detaljer som belyste grebslister, elektrisk centrallås til skufferne og en aftagelig udvidelse af arbejdsbordet skaber et roligt og yderst funktionelt køkkenområde, mens badeværelset fremstår i et nyt design.
Hele B-MC-modelserien får desuden en række opdateringer, herunder den nye eksteriørfarve Tarmac Grey og en nydesignet front på B-MC I med karakteristiske nye forlygter. Derudover fås blandt andet en hybridkogeplade, et Premium Sound-system og en Smart Office-opbevaringsløsning.
Hymer på Caravan Salon 2026
På Caravan Salon 2026 i Düsseldorf, der finder sted fra den 28. august til den 6. september 2026, præsenterer Hymer sine seneste nyheder i hal 6, stand B07.
Ledemotivet “Confidence in Motion” sammenfatter brandløftet og kommer til live gennem de udstillede modeller. Uanset om det gælder eksklusivt design, intelligent opkobling eller avancerede løsninger til selvforsyning, har Hymer et konsekvent fokus på at udvikle køretøjer, der kombinerer høj kvalitet og teknologisk innovation med en dyb forståelse for kundernes skiftende behov.
Pressemeddelelse | Confidence in Motion: Hymer præsenterer den nye B-ML og flere nyheder på Caravan Salon 2026 | PDF (105.6 KB)
Download
Pressebilleder | Samlet billedmateriale om Hymer nyheder på Caravan Salon Düsseldorf 2026 | ZIP (70.4 MB)
Download
Anne Kamuk
Pressekontakt
Erwin Hymer Group Nord APS
Horsensvej 72c 1. sal
7100 Vejle
Denmark
Tlf.:+45 25 98 06 70
Siden grundlæggelsen i 1957 har Hymer GmbH & Co. KG været indbegrebet af autocampere og campingvogne. Virksomheden kendetegnes ikke kun ved sin lange tradition og store passion for mobile rejser, men er også en af de førende producenter i premiumsegmentet – takket være høj kvalitet og konstant innovationsarbejde. Hymer GmbH & Co. KG ejer mærkerne Hymer og Eriba og er en del af Erwin Hymer Group SE.
Erwin Hymer Group er 100 procent datterselskab af Thor Industries, verdens førende producent af fritidskøretøjer med mere end 32.000 ansatte verden over. Erwin Hymer Group samler autocamper- og campingvognsproducenter samt tilbehørsspecialister og finansieringsservices under et tag. Autocamper- og campingvognsmærkerne Buccaneer, Bürstner, Carado, Corigon, Crosscamp, Compass, Dethleffs, Elddis, Eriba, Etrusco, Hymer, Laika, LMC, Niesmann+Bischoff, Sunlight og Xplore, autocamperudlejningerne Crossrent, McRent og Rent Easy, og chassisspecialisten Goldschmitt, tilbehørsspecialisten Movera samt rejseportalen Freeontour ejes alle af Erwin Hymer Group.
Yderligere information findes på www.erwinhymergroup.com.