Sverige med
Hymer Grand Canyon S Xperience

Fra Köln kørte Sergej og Vita i deres Grand Canyon S Xperience mod Fehmarn - et godt første skridt væk fra hverdagen og på vej mod friheden i nord. Her tog de Scandlines færgen til Rødby i Danmark. Overfarten tager omkring 45 minutter, koster cirka 130 euro for en autocamper og sejler op til 48 gange om dagen. Med kombibilletten, der også inkluderer turen over Øresundsbroen til Sverige, sparer man både penge og slipper for at betale broafgiften separat.

Målet var ambitiøst: Sergej og Vita ville køre så langt nordpå, som tiden tillod det. For efterårsfarverne kommer og går hurtigt i det høje nord - nogle gange varer den "gyldne tid" kun få dage.

Jo længere de kørte, jo mere stille blev det. Kilometer efter kilometer kørte de gennem endeløse skove, spækket med krystalklare søer, hvor himlen spejlede sig. Ofte kørte de i timevis uden at møde et andet bil.

I det centrale Sverige opdagede Sergej og Vita Enåsen-Gruvan, en sø, der var så blå som himlen. Vandet skinner næsten unaturligt intenst - et levn fra gamle minedriftstider, hvor der blev udvundet malm her. Man bør dog ikke bade her, da vandet er forurenet med tungmetaller. Alligevel var det et magisk sted.

De stod helt alene, omgivet af tæt nåleskov, og da aftenen faldt på, sænkede en næsten mystisk ro sig over søen. Den eneste lyd var knitren fra deres lille lejrbål.

Endnu en dag, hvor Sergej og Vita tilbragte meget tid med at køre. Men målet er allerede inden for rækkevidde: Abisko. Selve turen dertil var en oplevelse. Jo længere de kom, jo mere intense blev farverne. Fra Kiruna lyste birketræerne i en dyb gul farve, moserne glødede i orange, og lyset blev blødere.

Da de ankom til Abisko sent på eftermiddagen, stod solen lavt over bjergene. Det gyldne lys badede landskabet i en næsten uvirkelig glans.

Her tog de to på deres første store vandretur. Turen gik til Rissajaure, en dybblå bjergsø. Stien førte gennem vidtstrakte sletter, omgivet af lave birketræer, hvis blade raslede i vinden.

Det føles lidt mærkeligt at starte rejsen med at køre helt til det fjerneste punkt - og så vide, at turen derfra kun går tilbage mod hjem igen. Men Sergej og Vita valgte det sådan, fordi de gerne ville have de lange og krævende køreture overstået med det samme. Og så ville de selvfølgelig heller ikke risikere at gå glip af de magiske efterårsfarver.

På vej mod syd kørte Sergej og Vita igen ad Inlandsvägen - denne gang lidt langsommere og mere bevidst. De næste dage bestod præcis af det, de havde håbet på at finde på denne rejse:

Ro, lejrbål og natur.

Deres overnatningspladser lå ved øde søer, i skove eller langs floder. Ofte fandt de picnicborde, bålpladser og endda brænde, der allerede var lagt frem – en fin og meget svensk gestus.

Efter besøget ved Njupeskär tog de tempoet lidt ned. De næste dage handlede mest om bare at være på tur – uden store seværdigheder og uden en fast plan. De kørte nogle timer mod syd, stoppede ved små skovfloder, fandt stille steder at overnatte og lod dagene forme sig, som de nu gjorde.

Efter flere uger i den vilde natur nåede Sergej og Vita til sidst frem til Smögen, en lille fiskerby på Sveriges vestkyst. Om sommeren er stedet fyldt med liv, men om efteråret er der stille – næsten lidt melankolsk på den smukke måde.

De gik en tur langs de lange træbroer ved havnen, forbi farverige bådehuse, og for første gang i lang tid satte de sig på en restaurant. Frisk fisk, et glas hvidvin og solen i ansigtet – en perfekt afslutning på en rejse, der havde gjort indtryk på en stille og eftertænksom måde.

Næste morgen tog de færgen tilbage mod Fehmarn – med en følelse af ro, taknemmelighed og med fornemmelsen af, at Sverige havde sat sine spor.

Det er især de hyggelige aftener ved lejrbålet, de vil huske. Bålkulturen i Sverige er noget helt særligt - mange steder finder man allerede anlagte bålpladser, og ofte ligger der endda brænde klar. Her hører bålet næsten naturligt til, ligesom lyden af skoven eller vandet fra søerne.

Efter en lang dag ude i naturen satte lugten af røg sig i både hår og tøj. Men det føltes ikke beskidt - tværtimod. Det føltes som frihed. Den helt særlige duft af eventyr, man næsten ville ønske, man kunne tage med hjem.

For Sergej og Vita var september det perfekte tidspunkt at rejse i Sverige. Dagene er stadig lange nok, temperaturerne er milde, og myggene er stort set væk. Samtidig giver efteråret landskabet et varmt, gyldent lys, der får næsten hvert sted til at føles særligt. Og fordi højsæsonen er forbi, har man mange af stederne næsten for sig selv - kun sammen med naturen.

Sverige overraskede Sergej og Vita. Ikke med store, spektakulære øjeblikke, men med de stille. Med landskaber, der virker ens på en beroligende måde, og med en enkelhed, der gør en glad. Og måske var det netop den slags eventyr, de havde ledt efter.